Gode råd til dit forbrug

Brug din radiatorer rigtigt, og spar penge

Her får du enkle og konkrete råd til, hvordan du bruger dine radiatorer korrekt.
Det hjælper dig med at spare på varmen, få en mere jævn temperatur og undgå fugt og skader i boligen.

  1. Tænd for varmen i alle rum

    Det er en god idé at have varme på i alle rum. Det gælder også dem, du bruger mindre.

    Når alle radiatorer er tændt, fordeles varmen mere jævnt i boligen. Det mindsker risikoen for kolde rum, kondens og fugtskader som skimmel.

  2. Indstil radiatorerne ens

    Indstil termostaterne nogenlunde ens i hele boligen for at opnå en stabil temperatur.

    En indstilling mellem 3 og 4 svarer typisk til ca. 20–22 grader. Husk, at hver ekstra grad øger dit varmeforbrug med omkring 5 %, så det kan betale sig ikke at skrue for højt op.







  3. Giv radiatoren plads

    Radiatorerne skal kunne afgive varmen frit.

    Undgå at placere møbler eller hænge gardiner foran radiatorerne, da det blokerer varmen og gør opvarmningen mindre effektiv

  4. Brug ikke radiatoren som tørrestativ

    Undgå at tørre tøj på radiatoren.

    Tøj foran radiatoren blokerer for varmen, så rummet bliver koldere, og varmeforbruget stiger. Brug i stedet et tørrestativ i et rum med god ventilation.

  5. Sluk for radiatoren, når du lufter ud

    Husk at slukke for radiatoren, når du lufter ud.

    5–10 minutters gennemtræk er som regel nok. Hvis radiatoren er tændt imens, vil termostaten forsøge at kompensere for kulden og bruge unødvendig energi.

  6. Tjek termostaten jævnligt

    Sørg for, at dine termostater fungerer korrekt.

    Hvis en termostat ikke reagerer, som den skal, kan det føre til unødvendigt varmeforbrug og bør derfor udskiftes.

Et ekstra tip til at optimere dit radiatorforbrug

For optimal varmeafgivelse skal radiatoren være varm i toppen og koldere i bunden. Hvis den er kold i toppen, kan den have brug for udluftning eller justering af en VVS’er.

Har du varmestyring installeret, reguleres temperaturen automatisk efter udetemperaturen. Derfor kan radiatoren føles lun i mildt vejr og varmere, når det bliver koldere udenfor.